Misforståelse 5: Traditionel kultur fik Kinas videnskab til at sakke bagud
Ser man tilbage på det gamle Kina fra det 21. århundrede, kan det måske virke som om samfundet var tilbagestående og bagud i forhold til resten af verden. Men i virkeligheden var det lige modsat..
Kinas videnskab og teknologi var uovertruffen over hele verden, indtil Europa gennemgik den industrielle revolution. Faktisk blev nogle innovationer, der var afgørende for europæisk militær og kulturel udvikling, som papir, trykning, kompasset og krudt, først opfundet i Kina. De blev ikke udbredt vestpå før omkring 700 år senere.
Perioder som Han, Song og Tang-dynastiet er fulde af dygtige læger, digtere og generaler, der udtænkte medicin, prosa og militærtaktikker, der ville imponere mange af dagens eksperter.
Først efter opiumkrigene i midten af det 19. århundrede opstod der en kløft inden for videnskabelig og teknologisk udvikling mellem Kina og Vesten. Men dette skyldtes netop, at Qing-dynastiets regeringer afveg fra den traditionelle kinesiske tilpasningsevne og åbenhed over for innovation.
Kløften voksede yderligere i det 20. århundrede med Mao Zedongs anti-højreradikale kampagne, der var rettet mod intellektuelle, og Kulturrevolutionen, hvor uddannede kinesere blev idømt strenge straffe. Selv i dag hindrer kommunistpartiets undertrykkelse, korruption og censur kinesiske intellektuelle og videnskabsmænd i at nå nye højder, til trods for Kinas økonomiske fremskridt.
Hvem ved hvilke vidundere en genoplivning af den traditionelle kinesiske kultur og åbenhed i en globaliseret og teknologisk avanceret verden kan føre til?
Det er præcis, hvad Shen Yun søger at finde ud af.
September 12, 2011