Misforståelse 1: “Men da jeg var i Kina så jeg …”

Spørger man en ikke-kineser hvad der forbindes med udtrykket “traditionel kinesisk kultur,” vil mange svare noget i retning af “danserne ved åbningsceremonien ved de olympiske lege i Beijing,” “bevægelserne i kampsport-film som Hero,” eller “programmer på de nye Konfutse-institutter, der blev åbnet på mit universitet.”

Selvom disse eksempler indeholder overfladiske elementer af traditionel kinesisk kultur, mangler de faktisk en væsentlig ingrediens, som det kinesiske kommunistparti (KKP) i årtier har forsøgt at ødelægge: en tradition for spirituel selvdisciplin og ærbødighed overfor det guddommelige.

Siden oldtiden har det kinesiske folk troet på, at guddommelige væsener gennem forskellige dynastier har overført Kinas rige kultur til menneskene. Især har de tre religioner, konfucianismen, buddhismen og taoismen været kernen i denne kulturarv. De har været inspiration til spiritualitet og tro, mens de har skabt respekt for værdier som godgørenhed, retfærdighed, etikette og visdom.

Med sine ateistiske rødder har KKP imidlertid forsøgt at underminere disse værdier og overbevisninger, idet det frygtede at troen på det guddommelige ville svække troskab til partiet. Det har lanceret forskellige kampagner – især Kulturrevolutionen – for at ødelægge kulturelle og religiøse steder, mens kineserne tvinges til at tilpasse sig partiets filosofi om “at kæmpe mod himlen, kæmpe mod jorden og kæmpe mod mennesket.”

Som følge heraf kan KKP i dagens Kina sponsorere forestillinger eller udstillinger, der overfladisk skildrer traditionelle kostumer eller legender, men den underliggende essens er væk.

Det er let at fejlfortolke sådanne opvisninger som autentiske repræsentationer af traditionel kinesisk kultur, mens man misforstår Shen Yuns forestillinger – med deres referencer til Buddhas, Daos og guder – som forkyndere af religiøs overbevisning.

Men i virkeligheden, idet troen på det guddommelige er så centralt for den kinesiske kultur, vil det at udelade den fra kunsten betyde ikke at yde dens fulde hæder og pragt retfærdighed. Det er denne tabte tradition, med al sin dybe indre betydning, Shen Yun har til formål at genoplive.