Press Release

Shen Yun tvunget til at annullere forestillinger i Hong Kong
NEW YORK

Shen Yun Performing Arts må med beklagelse meddele, at syv udsolgte forestillinger i Hong Kong er blevet aflyst på grund af myndighederne i Hong Kongs afvisning af indrejsevisum i sidste øjeblik til flere af vores centrale medarbejdere.

Forestillingerne skulle efter planen opføres på the Hong Kong Academy for Performing Arts Lyric Theatre den 27-31. januar. Men den 21. januar nægtede Hong Kongs immigrationsafdeling at give indrejsevisum til syv af vort kompagnis centrale medarbejdere. Ifølge Hong Kongs immigrationskontrol var årsagen, at disse arbejdsopgaver kunne udfyldes af lokale.

Men som det tydeligt blev forklaret til Hong Kongs myndigheder, er disse produktionsmedarbejdere en integreret del af Shen Yun. Vores produktionspersonale er specialtrænede i Shen Yuns specifikke kunstneriske krav, som er usædvanlig tekniske og detaljerede. De kan ikke erstattes og forestillingen kan ikke fortsætte uden dem.

Selvom der blev ansøgt om visum den 13. oktober 2009, kom afvisningen først tre dage før vores afrejse. Siden myndighederne i Hong Kong har nægtet at ændre deres beslutning trods gentagne anmodninger, er vi tvunget til at annullere forestillingerne.

Shen Yun Performing Arts er et kompagni med base i New York, og som var på sin første turné i 2007. Vores mission er at genoplive Kinas kunstneriske traditioner og spirituelle arv, der trivedes inden årtiers undertrykkelse. Vore forestillinger er blevet varmt modtaget af millioner blandt publikum med vidt forskellig baggrund.

Kernen i vores produktion er klassisk kinesisk dans sammen med vokalister, et levende orkester, der kombinerer kinesiske og vestlige instrumenter, og farverige, håndlavede kostumer. Vores danse skildrer traditionelle legender som Mulan eller Yue Fei, såvel som begivenheder i nutidens Kina, såsom historien om Falun Gong. Ved kunstnerisk at skildre disse historier på scenen, er vores mål at puste nyt liv i den spirituelle essens og værdierne af Kinas guddommeligt inspirerede kultur.

Det kinesiske kommunistiske regime har i årevis prøvet at forstyrre vores forestillinger ved at forsøge at presse embedsmænd og teatre til at aflyse vores forestillinger. 

Vi beklager at befolkningen i Hong Kong nægtes deres ret til at se Shen Yun Performing Arts og forstå, at denne hændelse krænker deres frihed. Vi håber, at befolkningen i Hong Kong, som sætter pris på sin frihed, vil opfordre regeringen til at rette op på denne fejl.

Vi er taknemmelige over for de tusinder af Hong Kong-borgere, der så frem til at se vores forestilling. Vi ser frem til snart at kunne vende tilbage til Hong Kong med forestillinger i endnu større skala.