Partikultur og kunst
Enhver styrende magt eller politisk system har en række kulturelle eller ideologiske værdier, der understøtter det. For eksempel bidrog Dong Zhongshu (andet århundrede f.Kr.) til at skabe et styrende system, der krævede, at herskere og embedsmænd var velbevandrede i den konfucianske tankes dyder og moral. Der blev oprettet tjenestemandsvurderinger for at afprøve potentielle embedsmænds moralske karakter, og disse blev afgørende for, om man ville opnå en stilling eller ej.
“Alle mennesker er skabt lige” og “naturlige rettigheder” er ideologiske værdier, der har opretholdt demokratiske systemer. Individuelle rettigheder og friheder danner grundlaget for mange af disse samfund.
Hvad det kinesiske kommunistparti angår, siger dets marxist-ateistiske ideologi, at folk skal “kæmpe mod himlen, kæmpe mod jorden, kæmpe mod hinanden” og fokusere på “klassekamp.” Den traditionelle kinesiske kultur anses som dets største rival, en kultur der er dybt forankret i en buddhistisk og taoistisk verdensforståelse.
Da kommunistpartiet overtog magten gennem en voldelig revolution og ikke har en valgt regerings legitimitet, passer dets værdier heller ikke med den vestlige demokratiske kultur. I mellemtiden har den kommunistiske ideologi mistet sin legitimitet med Sovjetunionens sammenbrud, og partiet har brugt årtier med at ødelægge kinesisk kultur. Det blev således afgørende for dets overlevelse, at kommunistpartiet skabte sin egen kultur – det, mange kinesere nu kalder “partikultur.”
I tusinder af år er traditionelle kunstformer som musik og dans blevet integreret i det kinesiske liv, hvor det udtrykker godhed, skønhed og mange andre dyder. Men nutidens kunst fra Kina er fyldt med partikultur, og det er tydeligt både åbenlyst og skjult.
Partiet opdagede, at traditionelle temaer kunne erstattes med dets egen voldelige ideologi for at gøre kunsten til et stærkt propagandaværktøj. Det endelige mål er at erstatte resterne af traditionel kinesisk kultur i folks sind med partikultur og derved sikre regimets magt.
Shen Yuns mål er at genoplive den autentiske og originale manifestation af traditionel kinesisk kultur og kunst. På scenen bringer Shen Yuns forestillinger disse traditionelle værdier tilbage, som har opretholdt og skabt kulturel udtryksform i så mange generationer. Den blotte repræsentation af denne tabte kulturarv og dens dyder afslører i modsætning hertil direkte partiet og dets ideologi og kamp.
Dette er grunden til at kommunistpartiet frygter Shen Yun, og derfor kan denne slags forestilling ikke ses i dagens Kina.
September 10, 2011