Et nyt niveau af kontrol
HOVEDDANSER LUNA YU GIVER TIPS TIL KLASSISK KINESISKE DANS KONTROLTEKNIKKER
En måned inde i øvelsesperioden stykkes det nye program sammen lidt efter lidt. Samtidig arbejder vores dansere – der nu er tilbage i Shen Yuns hovedkvarter med de rummelige lokaler, barrer og spejle, som de savnede så meget under turnéen – passioneret med at forfine deres teknik, udforske uprøvede bevægelser og nå nye højder i klassisk kinesisk dans.
Mellem prøverne fokuserer alle på at få mest muligt ud af den daglige træning og udforske nye muligheder til forbedring, hvad enten det er at øve en bestemt teknik 50 gange om dagen eller lægge ekstra udstrækning ind for at få disse benstræk så smukke som muligt.
I klassisk kinesisk dans går strækøvelser ind under kontrol eller kong-zhi (控制) kategorien. Kong-zhi omfatter en bred vifte af teknikker og stillinger, der kræver fleksibilitet, styrke og naturligvis fejlfri kontrol. Det er en essentiel del af klassisk kinesisk dans, især for kvindelige dansere. Og selvom det nye Shen Yun-program stadig er ved at falde på plads, skal du vide, at der ikke vil være mangel på kong-zhi bevægelser under forestillingen.
Så hvad kræver det at løfte sit ben lige så let som ens arm? Hvordan forbliver du perfekt afbalanceret og fattet? Her er nogle tips, der er afprøvet og testet af hoveddanser Luna Yu.
Smidighed
For at løfte dit ben 180 grader skal du have tilstrækkeligt bevægeudslag. Klassiske kinesiske dansere arbejder altid på at øge deres smidighed – hver eneste dag og i omtrent alle retninger. Luna Yu har danset siden hun var seks år, og hun bibeholder stadig en streng daglig rutine. Hendes yndlingsmetode er partnerudstrækning.
“Jeg kan godt lide at strække ud, når jeg har lidt tid til overs, for hvis du gerne vil være mere smidig, må du virkelig gøre en indsats,” fortæller Luna Yu. “Selvom du ikke ser umiddelbare fremskridt, må du fortsætte med det, fordi hver eneste lille smule summerer sig op. Udholdenhed og flid betaler sig absolut.”
Alle ved, at de skal arbejde på deres problematiske områder, men husk stadig at strække ud overalt, da hele kroppen er forbundet. Den bedste belønning er følelsen af, at dine led låses op og dine sener strækkes – det er som at blive fri!
Styrke
Selvom smidighed er en nødvendighed, er det ikke alene tilstrækkeligt. Det kræver betydelig styrke at udføre kong-zhi bevægelser. Din kerne, dine hofter, ben, knæ, ankler, fødder — ingen del af kroppen kan slappe af. Vær opmærksom på, hvad dine muskler gør under træningen, så du kan udvikle den rigtige styrke og være i stand til at vise din hårdt tjente smidighed fuldt ud.
Yu træner at holde benet lodret op hver dag. “At holde benet lodret oppe er godt for styringen, fordi det både hjælper med smidighed og styrke,” fortæller hun. “Styrke er også noget, der vokser lidt ad gangen. Så endnu en gang er det op til din viljestyrke.”
Metode
Forstå reglerne og metoderne. Find ud af, hvilke muskler man skal bruge og hvornår, hvordan man koordinerer sine bevægelser, hvordan man kommer i den bedste stilling og hvordan man opnår de positioner, som ser bedst ud. Følg dine instruktører og find ud af alle how-to’s, både mentalt og fysisk. Og stop aldrig med at udfordre din hjerne under øvelserne, heller ikke når du øver alene. Mange gange er det ikke fordi du fysisk ikke er i stand til at gennemføre en bevægelse eller teknik; men mere sandsynligt at du bare ikke har forstået den rigtige metode. Så brug altid hovedet når du øver!
“Selv når jeg gentager de samme bevægelser eller rutiner hver dag, tænker jeg altid på, hvordan jeg kan gøre dem bedre,” fortæller hun. “For eksempel, hvilke muskler jeg skal facilitere for at hjælpe mig mere, hvordan jeg kan forbedre min balance, øge min hastighed eller noget andet. Hvis du altid forsøger at finde ud af hvordan du kan forbedre dig, vil alt falde på plads med tiden.”
Stabilitet
Med smidighed, styrke og metode kommer fysisk stabilitet. Men nogle gange er sindet sværere at tæmme end kroppen. For at have fuld kontrol skal man også være i stand til at kong-zhi sit sind. Gennem øvelse vil du få færdigheder og fysiske evner, men hvad nu hvis nerverne kommer snigende i rampelyset? Før du begynder, skal du fjerne alle distraherende eller negative tanker. Forestil dig, at dit sind er ligesom tæerne, du skal strække eller et knæ, du skal rette ud, det er dig der skal styre det.
“Når presset stiger, siger jeg til mig selv, at jeg skal bevare er roligt hjerte, selvom det ikke altid er så let,” fortæller Yu. “Nogen gange minder jeg mig selv om teknikkens krav, når jeg udfører dem. Men jeg fokuserer primært på dansen. Når jeg fordyber mig fuldstændigt i forestillingen og bare nyder forestillingen fuldt ud, er der ikke plads til noget andet i mit hoved.”
Sjæl
Klassisk kinesisk dans er en holistisk kunstform, og det er aldrig nok bare at kaste dit ben højt op. Du skal udtrykke følelsen bag dansen. Prøv at få hver bevægelse, uanset hvor teknisk den er, til at komme fra dit hjerte.
Det, Yu elsker mest ved klassisk kinesisk dans er dens evne til at udtrykke skønhed og mening på sådan et dybt plan. “Når jeg danser, føles det vidunderligt at udtrykke blidheden, den delikate og meget raffinerede elegance, der er en del af klassisk kinesisk dans,” fortæller hun.
“Shen-yun and yun-wei komponenterne (udtryk for indre skønhed og følelse; stil og charme) er det, jeg nyder mest,” fortæller hun. “Uanset hvilken vanskelig teknik du måtte udføre, skal du holde det inden for dansen, inden for følelsen.”
Under timevis af nye øvelser, er hun stadig flittig ift. sine selvtræningsrutiner. Og som du vil se på scenen, betaler udholdenhed sig virkelig.
“Hvis du ønsker at forbedre dine stræk, skal du fokusere på dine mål. Vær flittig og giv aldrig op,” fortæller Yu. “Jeg tror, at det er det samme for alting i livet. Tomme efter tomme – det er sådan vi opnår det enestående. 'Riskorn efter riskorn' er hvordan en af vores seniorinstruktører plejede at sige det - selvom det lyder mere dybtgående på kinesisk!”
“Hver sæson forsøger vi at skubbe kunstfærdigheden til et nyt niveau. Alle er virkelig ivrige efter at give publikum det absolut bedste,” fortæller hun. “Og jeg er super spændt på hvilke nye udfordringer den næste turné vil bringe.”