Mongolernes sjælfulde skåle

En fortælling om Shen Yun 2017 etniske dans Mongolian Bowls:

Et sted i det store område mellem Gobi-ørkenen og det nordlige Sibirien klinger en hyrdes sang gennem den klare luft. Hans betagende klang hidkalder dig og drager dig nærmere de hvide prikker, der er samlet i det fjerne – yurts, der udgør hans nomadiske slægtninges lejr.

Det mongolske folk kanaliserer ørnenes ånd over os, og har i århundreder levet som hestene, der galopperer frit. Det land, de ærbødigt kalder deres hjem, er vilde sletter, der strækker sig i alle retninger, så vidt øjet rækker.

Unge kvinder i hvide og skinnende koboltblå kjoler, ser dig komme på lang afstand. De tager en pause fra malkning, klipning og deres andre pligter, og samles for at hilse på deres fornemme gæst. Nogle bringer skåle med frisk mælkete – velduftende, varmende og meget nærende – der balancerer elegant oven på deres hoved.

Først udføres en ceremoniel ofring: teen præsenteres op over, nedenunder og hele vejen rundt. Så begynder melodien. Skummende skåle stablet højt – ritualets kroning – kvinderne svæver yndefuldt hen over græsset. Med bølgende armbevægelser, smældende håndled og kraftige ryst med skuldrene, tager de del i en smuk dans. Deres ansigter og bevægelser stråler af stolthed over deres unikke arv og pastorale livsstil. Deres overgange fra formation til formation er lige så let og målrettet som trækkende gæs i flugt.

Musikken forstærkes. Energien stiger. Danserne udfører fantastiske teknikker. Rundt og rundt snurrer de med oplivende fart. Og samtidig forbliver deres skåle i balance, roligt og ubesværet.

Til slut begynder dagen at svinde. Fruernes optræden nærmer sig sin afslutning, og de gør tegn til at trække sig tilbage. Selv ved sin afsked udbringer den elegante gruppe en sidste skål for at sende dig af sted med et dybfølt farvel.

Kom igen, synes de at sige, vi håber, at du har nydt dit ophold.

Tæppet går ned.

En smag af nomadelivet

Et bagtæppe med en safirblå himmel hvælver sig over de smaragdgrønne græsmarker, et forfriskende orkester ledet af en bevægende erhuist, og snesevis af betagende dansere fulde af begejstring – det er sådan Shen Yun 2017 tager dig med på en udflugt til de et strejf af de friske asiatiske stepper. Mongolian Bowls, komponeret af D.F. og koreograferet af den kinesiske etniske danseekspert Gu Xuan, er et nummer med bemærkelsesværdig stil.

Mongolernes traditionelle skåledanse skildrer en ceremoniel ofring af mælkete. Med et knib og knips med tommel- og ringfingeren, sender de et symbolsk stænk op mod himlen, et ned mod deres elskede hjemland, og et hele vejen rundt for at byde hver æret gæst velkommen.

Suutei tsai—sort te med komælk, saltet og beriget med en skefuld smør – er en af landets mest populære drikkevarer. Hvis dine eventyr nogensinde skulle føre dig til disse majestætiske stepper, vil de gæstfri lokale byde på en mundsmag, så snart du træder ind i en yurt. Sørg for at tage imod skålen med højre hånd og tag en stor tår inden du sætter den. Sammenlignet med andre regionale favoritter som airag (gæret hoppemælk), urum (syrnet fløde fra yakokse) eller chatsarganii shuus (havtornsaft), er deres mælkete – omend atypisk krydret – relativt udvandet.

I 2017-sæsonen er Mongolian Bowls den første kvindelige mongolske dans, Gu Xuan har koreograferet med Shen Yun. Gennem årene, fra Courtyard Elegance til Lantern Joy til sidste års Manchurian Maidens, synes hans kreationer altid at tale til mig. Mens jeg danser, fortæller de mig eventyr og skaber behagelige billeder i mit sind. (Har du bemærket bevægelserne, der repræsenterer klipning, uldspinding, ofring af te, og flyvende ørne? Eller hvad med malkebevægelserne i begyndelsen af dansen? Engang da jeg følte mig spøgefuld under en prøve, vendte jeg mig om og spurgte en ven, om jeg blokerede hendes ko… Men helt alvorligt tog denne dans utallige timers øvelse at mestre, og det lærte os virkelig at holde hovedet koldt gennem det hele.)

Vi begyndte at lære Mongolske skåledans tidligt sidste sommer. Dengang, som nu, fandt jeg den så meningsfuld og traditionsrig, at jeg ikke kunne lade være med at lade min fantasi vandre. Så ovenover er det garn jeg har spundet for at finde min mongolske rytme. Således vil der på scenen, uanset hvor mange oceaner vi måtte være fra de respektindgydende stepper, altid løbe en smule af disse nomaders ånd (varm, cremet og lidt salt) i mine årer.