En introduktion til traditionel kinesisk kultur
Siden oldtiden har Kina været kendt som det ”Himmelske Imperium.” Dette henviser ikke kun til Kinas styrke og position som Riget i Midten i Østasien, men også til en mere dybtgående betydning, der beskriver et land, hvor det guddommelige og jordiske engang sameksisterede. Det henviser til troen på, at det guddommelige gennem forskellige dynastier overførte en rig og mangfoldig kultur til det kinesiske folk. Kinesisk kultur er således kendt som ”guddommeligt inspireret” og er den eneste kultur i verden, der har en historie på 5.000 år. Den har efterladt sig utallige litterære klassikere, historiske dokumenter, kulturelle levn og nationale optegnelser, der afspejler dens enorme omfang.
Kinesisk kultur siges at være begyndt med den Gule Kejser for over 5.000 år siden. Han kultiverede Tao (eller Vejen) og man sagde, at han havde stor magt og visdom. Han lærte sine undersåtter at leve i overensstemmelse med den himmelske vej. Gamle kinesiske legender taler om mange guder, der gav vigtige kulturelementer videre til menneskene. Cangjie skabte for eksempel kinesiske tegn, Shennong videregav landbruget, og Suiren åbenbarede brugen af ild.
Den taoistiske tanke, der anses for at være kilden til kinesisk kultur, blev sat i system af vismanden Lao Zi for mere end 2.500 år siden i sin bog Dao De Jing (Tao Te Ching). Bogen forklarer universets mystiske Vej, som han kalder Tao.
I år 67 e.Kr. kom buddhismen til Kina fra det gamle Indien. Dens fokus på personlig frelse og meditation har haft en dyb indvirkning på den kinesiske kultur helt frem til i dag. Det var under Tang-dynastiet (618 e.Kr.-907 e.Kr.), at den religiøse udøvelse i Kina nåede sit højdepunkt, en æra, der ofte opfattes som den kinesiske civilisations højdepunkt.
Under indflydelse af disse trosretninger har den kinesiske kultur skabt et rigt og dybt værdisystem. Begreberne “menneske og natur skal være i balance,” “respekter himlen for at kende ens skæbne,” og de fem kardinaldyder godgørenhed, retskaffenhed, anstændighed, visdom og troskab ren yi li zhi xin er alle produkter af disse tre religioners lære. Disse principper har været udbredt gennem hele Kinas 5.000 år lange historie.
September 17, 2011